Tavshedspligt

 

Jeg er som alle andre indenfor sundhedsområdet underlagt tavshedspligten. Det betyder, at man er sikret fuld diskretion for alle de oplysninger, der kommer frem under samtalerne. Fortrolige oplysninger om såvel dit psykiske og fysiske helbred, dine økonomiske forhold og dine sociale forhold må ikke videregives til andre (pårørende, sundhedspersoner m.v.), med mindre du selv giver dit samtykke til det.

Der er dog enkelte undtagelser til dette. Der kan foreligge ganske særlige omstændigheder, der medfører, at det er vigtigt at videregive oplysninger. Dette kunne f.eks. være, hvis man er til fare for sig selv eller andre.